01/01/2013

Opsummeret, så vil jeg mene at:

Hvis jeg skulle gøre som jeg gjorde sidste år, så skulle jeg lave et blogindlæg hvor jeg opsummerer året der gik, måned for måned.
Men det gider jeg ikke i år. Kunne påstå at det er fordi jeg ikke vil være som 'alle de andre' bloggere, men virkeligheden er at jeg ikke helt orker.

Jamen det er også bare fordi at 2012 var så himmelråbende V.I.L.D. Jeg kan ikke opsummere noget pænt og kort, med billeder til og sådan. For det første var det ud af mine 5 år som blogger det år hvor jeg har skrevet absolut mindst, taget mindst billeder, og haft mindst trafik på bloggen. Så det kunne hurtigt blive en noget fesen opsummering.
Og for andet andet, så var det året hvor der skete så store ting, at jeg ikke havde tid og ork til at dokumentere det hér.

Når jeg kigger min blog igennem, kan jeg se at det der har fyldt, var tanker om familie (bio/pap), det var alle tankerne om den største økonomiske beslutning i mit liv (!!), total overgivelse til forelskelsen (kæft jeg har skrevet meget om manden-med-de-gode-arme). Det var året hvor jeg for alvor lukkede nye venner ind i min inderste kerne, hvor familier smeltede sammen, hvor jeg tudede SÅ mange glædestårer, og hvor jeg blev gravid (!!) og begyndte at bygge rede sammen med mit lille trekløver.
Det var året hvor min datter fandt sin ro igen, sådan for alvor Hvor vi 'fandt hjem'.
Det var året hvor jeg genfandt min krea. Hvor jeg igen kunne juble over at kunne indrette VORES hjem, udfolde mine interesser. Det var året hvor arbejdet blev slået fast, og jeg fik et håndslag på hvad der skal ske fremover. Det blev året hvor jeg for alvor turde være mig selv hele vejen igennem.

Jeg er stolt af det år der er gået - jeg er glæder-glæder-glæder mig til det år jeg lige så vidt har taget en lille snus af i dag.

Aii, og se nu lige dér ikk. Nu sad jeg alligevel og bablede løs som en anden tosse - så det var vel 2012.


Nytårsfortsætter ??? Næmen... Det er for oplagt og efter bogen. Jeg skal selvfølgelig spise lakridsfyldte chokolader hver dag og ansætte en stuepige der kan varte mig op når jeg ikke længere kan lette røven selv.

1 kommentar:

  1. Det er vildt så meget der skete for dig i løbet af 2012. Det er ikke svært at forstå, der ikke var tid til blogging :)

    Lykke til i året der kommer.

    SvarSlet