Totalt toptjekket mor til to.... (ikke i det hele taget)

Jeg har en virkelig lækker hjemmekreeret pusletaske/mulepose i cognacfarvet skind. I den har jeg et virkelig godt hjemmesyet pusleunderlag med pladevat, frotté, indvendige lommer og virkelig pænt stof på ydersiden. Samt alt det andet sådan et transportabelt pusleaggregat i en puslemulepose skal indeholde.

Fx bleer.

Men...

Alt det hjælper bare ikke ret meget når konen her ikke tager det med på trilletur, OG når den ble babyen har på ikke sidder korrekt, OG når babyen begynder at skrige fuldstændig vanvittigt fordi hun er blevet tisvåd og klam i tøjet og underlaget og har det virkelig ubehageligt dernede i vognen hvor hun ellers lå og hyggede sig og slumrede så dejligt. Så er det man næsten vælter en gammel kone i Fakta og hopper over tre bebumsede teenagedrenge for at komme UD og væk fra medisterpølse og andre kødtilbud, så man i relativ fred (bortset fra babyens skrigen altså) kan få trøstet den næsten utrøstelige uden alt for mange blikke samtidig. Men så var der det med pusletasken og alt dens indhold som man ikke havde taget med, for man skulle jo bare trille ned til Fakta og hjem igen. Der er bare 4 km i alt, og det har aldrig været et problem før....

Totalt toptjekket mor til to er jeg på ingen måde. Men det funkede egentlig meget godt at fjerne den våde ble og de våde strømpebukser, og pakke en nu blid og rolig baby ind i mit tørklæde.
Det var alligevel også for varmt for mig at have det på i dag.

(og nu er det vasket og hængt til tørre, så hvis nogen ser mig med det på, ér tisset forlængst vasket af)

Mine ord.

Thø hø.
Ovre ved Trine, lige HÉR,  så jeg noget sjovt !
Nemlig en elektronisk himstregims der snildt lige skriver ordene fra ens blog og sætter dem op. Eller... mange af ordene i hvert fald, eller... you get it ! Prøv selv, det er ret sjovt at se.

Pudsigt at på min er både manden-med-de-gode-arme, katten, Edith, sgu, pisseirriterende,og en hulens masse andre ord nævnt. Det kan tyde på jeg har en masse ord jeg gerne vil have ud, og at jeg tilsyneladende babler en hel del.

Babybloomers #2

Nå men jeg er åbenbart blevet sådan én, der stort set ikke viser billeder af andet end glimt fra min barselsbobbel og af min baby. Det er i hvert fald min egen konklusion efter et hurtigt blik nedover bloggen og Instagramkontoen.

Men det er jo sådan det er, man deler ud af, og fra, det holdepunkt hvor i livet man lige er pt.
Og jeg E.L.S.K.E.R det ! Det her barsel, det holder sgu max.

Forleden havde jeg en god times tid hvor jeg både havde ro og overskud til lidt krea. Og eftersom Edithpigen vokser som ukrudt og næsten ikke kan få lårbasserne klemt ned i de første par bloomers jeg syede til hende længere, lavede jeg mønstret større og syede et par mere til hende. De blev en kende (ret meget faktisk!) for store, men så må hun vokse ind i dem hvilket jo også er ret praktisk.

Instagram billeder er utaknemmelige - men de er jo lige ved hånden altid. 

Edith som cirkusmus. 

Jeg har mere krea i ærmet, vil nemlig til at lege med stoffarver. Næste gang altså, hvor jeg har begge hænder fri. 

Sådan min egen.

Andrea: Mor, kan du huske dengang hvor vi boede os to i pigelejligheden ?
Mig: Mnnn
A: Og kan du så huske den morgen hvor rugbrødet var muggen da du skulle smøre min madpakke ?
M: Mjaaa, måske... det skete vist flere gange.
A: Ja men nogen gange kørte vi forbi bageren og købte en sandwich jeg kunne få med så.
M: Ja, det var luksus hvar.
A: Jo, men den gang jeg tænker på havde vi ikke tid til at køre forbi bageren ! (triumferende entusiasme)
M: ?? (åhh nej, nu husker jeg det vist)
A: Jo det var den morgen hvor vi sov helt vildt for længe, og hvor rugbrødet var muggent. Og så stak du mig en dåsesodavand fra køleskabet og 30 kr jeg kunne bruge i skoleboden. Det var helt vildt fedt !!

Sådan min egen, det er godt minderne er gode trods tidvis rod - så har jeg vist gjort det rigtigt.

Det er de små ting...

...Som jeg skrev det kort på instagram, så er det nogengange de små ting der gør det.

Vores have ligner på mange måder lort. De tidligere ejere har haft en enormt forkærlighed for sten, hvorfor der er vanvittige mængder af netop sten i haven. Kampesten, kantsten, marksten, granitsten, murbrokkersten, sten, sten, sten, sten over ALT ! Vi har fjernet sten i timesvis, og vi er på ingen måder færdige. Og så er der selvølgelig også alt det tilgroede i bedene. Der er utallige grimme krukker, gemt bag ukrudt og (surprice) sten ! Der er små keramik skildpadder, keramik elefanter, sten (!) malet som mariehøns, og virkelig grimme høje firkantede blå glasvaser der minder mig om noget højt hår og mentolcigaretter i 90erne. Der er et sammensurium af forskellige halvdøde planter, og noget der ligner en kompostbunke i et stort hjørne af haven. (der er også virkelig lækre detaljer, som en superfed træterrasse der var én af grundende til vi købte huset, men altså.... you get the picture).
Haven giver mig lidt åndenød, jeg synes det er en kende uoverskueligt. Jeg har planer og drømme selvklart - men også selvindsigt nok til at vide der nok er lang vej.

I formiddags så jeg så pludselig de fineste koralrøde tulipaner, stå blandt ukrudt og sten (!!!) Og jeg blev sgu så glad og varm og rørt. Blomster i min have. Jey.


(og måske var jeg også bare frygtelig hormonel, fordi det ér jeg. Samtidig som jeg har søvnunderskud og lige havde råbt af katten fordi den ærlig talt er pisseirriterende. Den er også sød ja. Men virkelig irriterende. Og fuld af hår. Og det er bedre at råbe af katten og gå lidt ud og køle af, end at bide i sofaen, som i øvrigt er også fuld af hår. Fra katten.) 

Aktivitetslegeaggregat - til babyen.

For 100 dask ca har vi lavet sådan en babylegeplads-ting. Og vi er faktisk pænt stolte, for den er da enkel, unik, og meget langt fra både et plasticapparatur (som jeg ikke kan lide, bare fordi sådan ér jeg), og fra en færdigkøbt hvor der naturligvis nok er kælet for nogle andre detaljer end vi har koncentreret os om.

Edith er så småt i en alder at 3½ uge begyndt at kigge interesseret på figurer med kontraster. Jeg tror egentlig det er lige tidligt nok, for reelt kan hun jo ikke se ret langt endnu, og det er vist først i 5 ugers alderen at babyer kan begynde at se farver. Men vi oplever altså at hun kigger ret interesseret på et par figurer vi har hængende ved puslebordet, hvorfor vi tænkte at det måske er ved at være på tide med lidt legetøj til hende.

Jeg er ikke til store plastic aktivitetslegesager, som kan dreje rundt og spille 736 forskellige metalliske melodier for mit barn. Rent æstetisk synes jeg ikke de er ret pæne at se på, og jeg er stensikker på at mit barn kan blive akkurat lige så stimuleret af andet end det, og så har de også for mig den bivirkning at jeg bliver stresset i mit hoved af at høre på de der melodier og lyde konstant. Alternativet er jo selvfølgelig samme aktivitetslegetøj i træ. Der er bare den ting ved det, at jeg både er nærig og ikke gider køre i en babyudstyrs forretning for at købe en. Så hellere trille en tur i byggemarkedet og købe en rundstok til 84 kr, og så ellers forklare manden-med-de-gode-arme lige hvad det var jeg havde tænkt mig at vi (han) skulle lave.

Smart ikk ?!

Han har savet stokken ud, skruet tværpinden på for stabilitetens skyld, og boret huller i benene til en lædersnøre de forhindrer benene i at gå for langt fra hinanden hvis der bliver møflet tilpas meget med den. (det er meget usandsynlig det ville kunne ske, men for en sikkerheds skyld har vi gjort det).
Jeg har puttet træperler på lædersnøren, fordi jeg synes det ser fint ud (ja, kun derfor), og så har jeg hængt et par legesager, også her med lædersnøre, op på tværstangen. Den lyserøde gris (som nu hedder Gurli ) der hænger der, kan brumme og komme med en grinelyd når man hiver den i benene - den kan jeg leve med, for den er dælme sød. Krabben i midten kan rasle, og har en masse gode farver, og den sidste trælegetøj er en form for rangle som Andrea i sin tid var meget glad for.

Det er begrænset hvor lang tid Edith synes det er super fedt at ligge og kigge og med umotiverede ukoordinerede bevægelser daske til tingene endnu - men hun ser ud til at hygge sig der i kortere perioder, og så er legetøjet i hvert fald klar til hende efterhånden som hun bliver lidt større.
(Edith er ekviperet i farmorstrik i dag - hun er veldig nuttet er hun)

Det kommer med alderen.

Det der med haveinteressen. Det er altså noget der virkelig er kommet med alderen.
Ligesom det der med at synes/mene/sige at 'ihh det er fint vejr, så SKAL jeg/vi da ud og nyde det, og ikke sidde inde og lumre'.

Det er faktisk skræmmende så mange af ens egne forældres ord og holdninger, der pludselig popper ud af ens egen mund. Helt utilsiget.

Blomsterne er nu plantet i diverse potter og krukker, haveplaner og drømme er skriblet ned i mit lille kladde/inspirations-hæfte, og jeg har sovet middagslur på terrassen på en drømmeseng med Edith på brystet. Hun var godt dækket af for solen af en stofble og et tæppe, ligesom hun er på billedet ovenfor hvor jeg sidder og ammer. Jeg der i mod, har fået en million fregner i dag.